Coaching baseret ledelse

Ledelse i sin grundform er at opnå resultater gennem andre mennesker. Sådan var det måske engang. Ledelse i dag er at opnå resultater sammen med andre mennesker. Dagens ledere har at gøre med højtuddannede og velinformerede medarbejdere, som gerne vil ledes af ledere, som er i stand til at engagere, involvere, fokusere og skabe mening. Når der tales om ledelsesbaseret coaching tales der om ”langsom ledelse”. Altså om, at sætte det ledelsesmæssige tempo ned, give tid til fordybelse i relationen med medarbejderen og organisationen med det mål at øge resultatskabelsen. Her ser man igennem den resultatorienterede leders optik. Ledelsesbaseret coaching handler om at italesætte potentialet, at skabe mening hos den enkelte, at mobilisere og kapitalisere den enkeltes, teamets og organisationens fulde potentiale til gavn for virksomheden, aktionærerne, lederne og medarbejderne.

I en ledelsesmæssig sammenhæng handler italesættelse om, at ledere skal starte enhver ledelsesmæssig gerning med at italesætte, at der er yderligere potentiale. Mange ledere igangsætter diverse ledelsesmæssige initiativer uden at etablere en potentialeorienteret og sprogligt skabt kulisse for den forestående ledelsesmæssige aktivitet. Dette kan være et afdelingsmøde, et salgsmøde, et udviklingsmøde, en medarbejderudviklingssamtale mv. Prøv at tænke dig en udviklingssamtale eller et salgsmøde, hvor merpotentialet ikke italesættes indledningsvist. ”Vi skal nu have et salgsmøde velvidende, at vi ikke kan sælge mere, osv…”. Det lyder banalt, men er meget afgørende. Du kan i stedet som leder facilitere en proces, hvor dit team går på jagt efter 5% eller 50% øget salg. Det bliver uden tvivl en anderledes dramatisk tur.

Coaching baseret ledelse skal trænes og det gøres gennem et udviklingsforløb hos Competenze Care, hvor lederen trænes i at tænke og agere innovativt og visionært, ikke blot med henblik på sin egen udvikling personligt og fagligt, men i lige så høj grad med hensyn til virksomheden generelt og medarbejderne specifikt. Den moderne leder skal kunne kommunikere og agere, og han eller hun skal kunne virke som den forandringsagent, der kan se potentialet i helheden og i det enkelte.

Hos Competenze Care arbejder vi med coachingforløb og kompetencetræning af alle grupper af medarbejdere indenfor en organisation, en virksomhed. Når det drejer sig om den moderne leder, hvor coaching er en del af ledelsesrollen, så er det vigtigt, at lederen bliver klædt på til at kunne varetage denne funktion, også. Vort BusinessCoaching-koncept er udviklet til at løse de specifikke udfordringer en virksomhed måtte have også med hensyn til ledelse. Ledelse, uanset hvilken ledelsesstil handler i bund og grund om at skabe resultater i tæt samspil med andre mennesker. En af de overordnede udfordringer for ledere i dag er den konstante forandring. Det kræver, at man som leder kan tackle situationer, hvor mennesker skal samarbejde, også selv om du i visse situationer er fagligt underlegen.


RING allerede nu på 4814 2221
eller udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage hurtigt.


Firmanavn:
Kontaktperson:
Adresse:
Post nr:
By:
Telefon:
Email: