Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse er et ledelsesværktøj og adskiller sig fra andre styringsværktøjer ved at styring af medarbejderne foregår gennem et fastlagt værdigrundlag, som fungerer som en rettesnor for, hvordan medarbejderne i det daglige løser deres opgaver. Det er en ledelsesform der nedtoner betydningen af struktur, regler og fintmaskede styringssystemer og tager værdier alvorligt som ledelses- og organiseringsprincip.

Værdibaseret ledelse forudsætter, at lederen selv bliver symbol på organisationens kerneværdier og bidrager med egne holdninger og egen personlighed til værdiernes virkeliggørelse og synliggørelse. Den lederrolle ligger langt fra roller som faglig ekspert, international strateg eller politisk oversætter. Værdibaseret ledelse kan derfor skabe en række dilemmaer for ledelsen, som specielt udfordrer de holdningsmæssige og personlige kompetencer hos den enkelte leder.

Værdibaseret ledelse kræver ofte en længere omstillingsproces, når en virksomhed ønsker at ændre sin ledelsesstil. Før man kan starte på denne ledelsesstil, er det vigtigt at definere, hvilke værdier virksomheden, lederne og medarbejderne skal være fælles om. Men det er naturligvis slet ikke nok blot at formulere nogle værdier og så være enige om, at det er dem, der skal ledes ud fra. Det kræver, at der skabes en fælles forståelse og holdning til virksomheden og dens omverden, men det kræver også, at medarbejdere og ledere har en fælles referenceramme og har de rette kompetencer til at arbejde sammen om dette.

Competenze Care har gennem en årrække arbejdet med denne forandring – fra traditionel ledelse til værdibaseret ledelse. Vi sammensætter forskellige kompetencetrænings- og coachingforløb, som tager afsæt i læringen omkring at lede gennem værdier. Uanset om man ønsker kompetencetræningsforløb med individuel coaching eller teamcoaching, så er det vigtigt, at man som deltager er villig til at arbejde med de nye værktøjer, den nye viden, på en proaktiv måde. BusinessCoaching er grundstammen i vort forretningskoncept, og vi har adskillige års erfaring med dette område.

Vi er meget omhyggelige med at udvælge konsulenter, der skal fungere som coaches i vore forløb, og det betyder, at de konsulenter, vi har tilknyttet Competenze Care, er særdeles kompetente og engagerede. Alle vore coaches er erfarne og dygtige erhvervsfolk, der besidder spidskompetencer indenfor blandt andet ledelse, coaching, kommunikation, formidling og salg. For os som virksomhed, der skal hjælpe virksomheder, ledere og medarbejdere med at udnytte deres fulde potentiale, er det vigtigt, at vore coaches har hjertet med, og at de har selverfaring indenfor det område, de coacher hos os. Et samarbejde med os betyder, at vi er sammen om at skabe forandringer og opnå de bedste resultater, for såvel leder som virksomhed.


RING allerede nu på 4814 2221
eller udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage hurtigt.


Firmanavn:
Kontaktperson:
Adresse:
Post nr:
By:
Telefon:
Email: